Kom nemt i gang med at dyrke tomater 

I Danmark er vi vilde med tomater. Faktisk er vi så begejstrede, at det er den afgrøde, vi oftest dyrker i drivhuset, selvom du også sagtens kan plante på friland eller i krukker, kapillærkasser og plantesække på altanen. Læs med i denne guide og lær hvordan du dyrker dine egne tomater.


Udgivet den 2. maj 2024

Skrevet i samarbejde med @Hverdagshaven af Christine Granild



FORSPIRING AF TOMATER - NU ER DU I GANG


Du kommer i gang med dyrkningen på to måder. Enten køber du færdige tomatplanter på planteskolen, som er klar til at komme ud i haven med det samme, eller også forspirer du frøene i vindueskarmen.

Går du planteskolevejen i foråret, skal du først plante tomaterne i haven eller drivhuset, når faren for nattefrost er forbi. Vil du derimod være med fra frø til færdig plante, starter du, før haven rigtigt vågner efter vinteren.

Du kan forspire fra februar, hvis du dyrker under vækstlys, men ellers er det i marts og april (maj kan også gå an), du skal så frøene. Det gør du ved at fylde en spirebakke med pilekompost – vores pottemuld egner sig perfekt til forspiring da de små flis stykker giver luft til rødderne. Læg et frø i hver celle, giv det et let tryk, så det får kontakt med jorden, dæk med lidt jord og vand forsigtigt. Du kan også sagtens forspire i mindre urtepotter – hvad end du har liggende.


Når hele spirebakken er fyldt, sætter du den i en solrig vindueskarm, hvor temperaturen ligger stabilt mellem 20-25 grader. For at holde bedre på fugten og ligeledes give mere varme kan du lægge noget klar plastik over bakken med frø. Denne skal dog fjernes så snart frøene spirer.

Under forspiringen er det afgørende, at jorden aldrig tørrer ud. Den skal være fugtig, så hold godt øje med spirerne og vand eventuelt med en forstøver.

 

TID TIL OMPLANTNING


Stille og roligt vokser tomatplanterne i vindueskarmen. På et tidspunkt kan du se, at der stikker hvide nudler ud i bunden af spirebakken eller urtepotten. Det er planternes rødder, og når du ser dem, er det et tegn på, at spirebakken eller urtepotten er for lille.

Med andre ord: det er blevet tid til omplantning til noget større. Vip forsigtigt de små tomatplanter ud af cellerne eller potten og plant dem igen i vores pilekompost – her er pottemulden også god. Sæt dem gerne dybt, og sørg for, at jorden er fugtig. De må ikke tørre ud.

Vokser tomatplanterne ud af potten, omplanter du dem endnu en gang. Du skal regne med at gentage processen to til tre gange, inden det er tid til udplantning på det endelige voksested.

 

GØR JORDEN KLAR


Mens du venter på, at nattefrosten aftager, så tomatplanterne kan flytte fra vindueskarmen, gør du jorden klar.

I køkkenhaven på friland trives tomater bedst i almindelig havejord, hvor rødderne kan søge dybt ned efter vand og næring. Hvis jorden er leret og tung af vand, letter du den med en blanding af vores spagnumfri pilekompost og sand, som gør jorden mindre kompakt. Er den derimod sandet, så den ikke kan holde på fugtigheden, samler du den med pilekompost – evt vores jordforbedring eller andet organisk materiale.

Jorden i drivhusets bede har også brug for jordforbedring, hvis ikke du dyrker i kapillærkasser og plantesække eller krukker fyldt med potte- eller krukkemuld. Gør jorden i drivhusbedene klar med pilekompost – evt. vores jordforbedring for mere struktur.

 


HUSK


Nogle sorter har brug for meget plads at vokse på og vil derfor ikke udvikle sig optimalt i plantesække eller krukker. Derfor skal du altid læse på frøpakken, før du planter, så du ved, hvordan din tomat får de bedste dyrkningsforhold.



SÅDAN UDPLANTER DU DINE TOMATER


Du skal holde godt øje med vejrudsigten, for tomater tåler ikke frost. Derfor kan du først plante dem ud, når du er helt sikker på, at der ikke kommer nattefrost. Det er som regel mod slutningen af maj, meteorologerne melder ud, at kysten er klar.

Dyrker du i drivhus, kan du udplante, når temperaturen er minimum 15 grader. Dykker den efter udplantning, dækker du forsigtigt tomatplanterne med fiberdug, som beskytter mod de lavere varmegrader.

Du kan plante tomater ud til og med 1. juli, uden at det påvirker høsten meget, så du har god tid til at få alle planterne placeret.

 


RYST PLANTEN


På friland sørger bierne for, at planterne bliver bestøvet, men det er ikke altid, at de finder vej til hver en blomst eller tomatplante i drivhuset for den sags skyld. For at sikre bestøvningen må du lege bi ved forsigtigt at ryste planterne, så blomsterne bliver bestøvet.


DYRK DINE TOMATER I DRIVHUS


Når termometeret viser 15 grader, og risikoen for nattefrost er overstået, kan du plante dine tomatplanter i drivhuset. Hold en planteafstand på 50-70 centimeter og en rækkeafstand på 1 meter for at give dem god plads at udvikle sig på.

 


GENRBUGER DU JORDEN?


Du kan sagtens plante i den samme jord flere år i træk, hvis du bruger jordforbedring inden udplantning. Det tilføjer næring til jorden, som planterne har brug for til at vokse sig store og sætte mange tomater.

 

Efter udplantningen binder du tomatplanten til en høj pind, et stativ eller en snor, der hænger fra drivhustaget. Den støtter planten sig til, når den vokser. Hjælp planten med at få fat ved forsigtigt at sno stænglen om støtten.

Tomater holder af varme, men selv de sejeste sorter giver op, hvis temperaturen kommer over 30 grader. På de solrige sommerdage skal du huske at åbne vinduer og døre i drivhuset for at skabe god ventilation. Den friske luft er desuden med til at mindske risikoen for sygdomme og skadedyrsangreb.

Gennem hele sæsonen skal du sørge for, at planterne ikke tørrer ud. Til gengæld må du ikke være for gavmild med vandingen, for så mister tomaterne smag og sødme. Derfor skal du ikke vande før, at bladene eller toppen hænger, men så skal du til gengæld også give så meget, at der samler sig en lille pyt på jorden.

Du skal ikke vande tæt på stænglen, for det kan planten ikke lide. Spred i stedet dråberne i en god radius omkring planten.

 


PAS PÅ SOLEN


Det er ikke kun dig, der skal passe på solen. Tomatplanter kan også blive solskoldede, men modsat dig kan de ikke følge rådene om solhat, solcreme og siesta i skyggen. Hvis ikke du kan flytte planterne ind i skyggen, kan du dække dem med fiberdug, opsætte et skyggenet eller kalke glasset i drivhuset.

 


DERFOR SKAL DU DYRKE
DINE TOMATER I PILEKOMPOST

Pilekompost er et økologisk, vegansk og bæredygtigt dansk alternativ til spagnum.

Det er sprængfyldt med mikroliv, som giver dine planter et godt, naturligt forsvar og samtidig gør flere næringsstoffer tilgængelige for dine planter.

Men er det bedre at dyrke tomater i pilekompost end almindelig spagnumbaseret jord? Det spørgsmål ville Ulla Oddershede besvare, og derfor lavede hun et dyrkningsforsøg med vores pilekompost. Ulla lavede tre plantekasser: en med ren pilekompost, en med blanding af pilekompost og spagnumbaseret plantejord og en kun med spagnumbaseret plantejord.

I alle kasserne plantede hun tomater, som hun passede på nøjagtig samme måde. Den eneste forskel var den jord, de voksede i. Læs hendes resultater herunder.



”Alle planterne udviklede sig flot og satte blomster, som blev til tomater. I starten af sæsonen kunne jeg hurtigt se, at de tomatplanter, som stod i ren eller delvis pilekompost, var grønnere end de øvrige, og de var også længere fremme med antallet af blomsterstande. Da sæsonen lakkede mod enden, kunne jeg desuden konkludere, at pilekomposten var noget bedre til at holde på fugten, så her var vanding knap så kritisk. Samtidig oplevede jeg, at der ikke spirede ukrudt omkring planterne i pilekomposten.”


- Ulla Oddershede, Tomatentusiast

LÆS OGSÅ: HVORFOR SKAL MAN DYRKE UDEN SPAGNUM?

 


DYRK TOMATPLANTER PÅ FRILAND


Det er ikke alle tomatsorter, der synes om livet på friland. Kast derfor et blik på frøposen eller spørg på planteskolen, om det er en frilandstomat, inden du planter den under åben himmel.

Din placering af planten er afgørende for, at den trives. Kan du finde et beskyttet sted med sol og læ, er det den perfekte plet at plante på. Hold en planteafstand på 50-70 centimeter og en rækkeafstand på en meter. Bind også tomatplanterne til en plantebind eller et stativ, som giver dem støtte, når de vokser i højden.

På friland får du hjælp til vandingen af regnbygerne, men er sommeren tør, skal du selv i gang. Planterne må ikke tørre ud, men samtidig må du heller ikke overvande dem. Får de for meget vand, mister de som tidligere nævnt smag. For at holde en sund væskebalance, vander du grundigt, men ikke så ofte. Det får rødderne til at søge ned i jorden efter vand i stedet for at vente på, at du kommer forbi med kanden. Du kan uden problemer vente med at vande, til plantens top hænger lidt. Når den gør det, giver du den meget vand.

 

LÆS OGSÅ: SÅDAN LAVER DU EN NO-DIG KØKKENHAVE



BRUG KAPILLÆRKASSER TIL DYRKNING AF TOMATER


Kapillærkasser er populære til dyrkning af tomater, for de kan både placeres på altaner, terrasser og i drivhuset. Det er mest almindeligt, at der plads til to planter i en kasse, og det er som regel nok til, at en lille familie kan blive selvforsynende med tomater gennem sommeren.

Når du dyrker i kapillærkasser, skal du bruge en plantesæk, der passer til kassen. Vores plantesække med pilekompost er lavet til én plante, derfor skal du bruge 2 poser på almindelige kapillærkasser. 

Hænger bladene på planterne, er det et tegn på, at du skal fylde kasserne med vand. Bruger du vores DYRK plantesække skal du stadig huske at vande ovenfra en gang i mellem. Samtidig kan du også give dem flydende gødning, så de har næring nok til at udvikle sig. Husk på, at når du dyrker i kapillærkasser eller krukker, kan planterne ikke selv suge næringsstoffer dybt i jorden. De vokser på et begrænset areal, og derfor skal du give dem gødning.

Giv gerne flydende gødning i forbindelse med vandingen, og doser altid efter anvisningen på produktet. For meget næring resulterer i store, flotte planter, som sætter tomater uden særligt meget smag.

 

 


HUSK AT KNIBE
DINE TOMATPLANTER

Tomater kan blive tårnhøje og strække deres stængler mod sommerhimlen. Det er imponerende, men ikke altid praktisk, for så bruger de energien på at vokse i højden i stedet for at udvikle tomater. Du bliver nødt til at ”holde dem i ørerne” ved at knibe dem.

Sådan gør du:

• Lad stænglen vokse uforstyrret og fjern i stedet to eller tre grene

• Knib alle sideskud i grenhjørnerne

• Fjern gule og visne blade

• Blade, der skygger for tomater, så de ikke modner, skal også væk


Du kan ikke nøjes med at knibe tomater en enkelt gang eller to. Det er havearbejde, som du skal gøre minimum en gang i ugen, for tomatplanterne vokser hurtigt, og fjerner du ikke sideskud og blade, bruger de kræfter på at vokse sig store i stedet for at lave tomater til dig.

 

NU KAN DU HØSTE DINE TOMATER

Tomaterne modner i løbet af sommeren, men hvornår du kan høste de første, afhænger af sorten. De tidligste er klar i juli, og er vejret lunt og dejligt, kan du høste til og med september.

Hvornår du har sået frøene, spiller også ind i forhold til høsttidspunktet, ligesom vejret også påvirker udbyttet. En varm, solrig sommer giver flere tomater end en overskyet og regnfuld. Uanset, hvordan vejret arter sig, kan du godt forvente en fin høst.


TAG TOPPEN


Når toppen af tomatplanten rammer loftet i drivhuset, nipper du den af. Det samme gør du i midten af august, hvis ikke du allerede har gjort det, for så opmuntrer du planten til at modne frugterne i stedet for at skyde i vejret. Du kan gøre det samme med tomatplanterne på friland.

 

Tomaterne slipper stilken og lander let i din hånd, når de er modne. De modner på forskellige tidspunkter, også selvom de sidder på den samme plante, så kig til dem hver dag, høst, spis og vær glad.

Når du vender kalenderbladet til oktober, er det ikke længere varmt nok til, at de sidste tomater kan nå at modne på planterne. Derfor plukker du nu de halvmodne og grønne frugter, lægger dem på et fad og sætter dem lyst og lunt. Det kalder man eftermodning, og i løbet af de næste dage og uger får tomaterne farve i kinderne og bliver spiseklare.

De frugter, der ikke modner indenfor, kan du sylte som grønne tomater. De smager skønt som tilbehør til vinterens simreretter.

 

Eftermodning