Vi værner om jordens naturlige ressourcer og bruger derfor intet spagnum i produktionen af vores pilekompost.
Brugen af spagnum har desværre nogle uhensigtsmæssige konsekvenser for miljøet. Derfor har vores mål været, at skabe et 100 % spagnumfrit alternativ, hvor der er tænkt på miljøet undervejs.
Spagnum er problematisk, særligt fordi udvindingen heraf frigiver en masse CO2 når moserne tørlægges.
Spagnum kommer fra mosarten 'Sphagnum' som står under vand i moserne uden tilførsel af ilt. Det betyder, at det ikke nedbrydes og dermed ikke frigiver CO2 så længe det bliver i dette miljø. Men så snart det udvindes, tørlægges moserne og nedbrydelsesproocessen går igang, hvilket frigiver store mængder CO2.
Højmoserne, hvor spagnum udvindes, er desuden en værdifuld og truet naturtype, med mange sjældne plante- og dyrearter. Spagnum er tusinder af år om at blive opbygget, og denne naturtype vil derfor med tiden gå tabt, da vi forbruger den meget hurtigere, end den kan genopbygges. Derfor er mange højmoser i Danmark også blevet en beskyttet naturtype i dag.
Mange lande har allerede forbudt brugen af spagnum i produkter.